Anna + Chlorella
Biotrino producerer Blonde Chlorella, som vi bruger i vores juice MÅLTIDET i sommerens juicekur. Anna + juicen har søgt efter en bæredygtig kilde til protein og er meget begejstret for samarbejdet. Blonde Chlorella er en 100% dansk produceret superfood, som er helt ubearbejdet og består af 60% protein, et hav af vitaminer og omega 3 fedtsyrer.
Den er den mest bæredygtige proteinkilde i forhold til CO2 udledning og vandforbrug, kan erstatte æg når man bager og har et højt indhold af Glutamat som giver den UMAMI-smag. Søren (foto) er oprindeligt IT-ingeniør og har førhen stiftet flere succesfulde IT-startups. Her mærkede han dog ikke fornemmelsen af at gøre nogen forskel, og for at opnå det, mente han at fødevareproduktion var et godt sted at kunne sætte et bæredygtigt præg.
Efter at have opdaget det kæmpe potentiale som alger har, begyndte han derfor at læse op på Biokemi på DTU hvor han også satte de første forsøg i gang. I April 2018 var han klar til at folde forsøgene ud på en større skala og han fandt lokaler i det gamle Usserød Bryggeri i Hørsholm og stiftede Biotrino. Siden da er det gået stærkt, og Biotrino har nu fundet frem til en stabil produktion af Blonde Chlorella. Bæredygtig fremtid med smag af Umami Det skal smage godt at redde verden Gastronomisk velsmag er omdrejningspunktet for det nye danske produkt Blonde Chlorella , der bliver spået en revolutionerende rolle i fremtidens køkken og madkultur. Det er nemlig ikke alene en af de absolut mest bæredygtige fødevarer, med minimalt CO 2 -aftryk, lavt vandforbrug i produktionen og evne til at omsætte kvælstoffer direkte til protein.
Blonde Chlorella er samtidig en superfood i ordets reneste forstand, med 60% protein (tre gange så meget som i kød), masser af omega 3 og 6, alle essentielle aminosyrer, et hav af vitaminer og 100% vegansk. Alligevel fastholder Søren Hedegaard – direktør i Biotrino, der er virksomheden bag Blonde Chlorella – at det er velsmagen og produktets egenskaber i madlavning, der er det vigtigste: ”Blonde Chlorella er en mikroalge. Alger som næringskilde har været kendt og brugt i århundreder, primært for deres sundhed, men nu også for deres bæredygtighed. Problemet med de alger, der hidtil har været mest brugt (grønne og røde) er dog, at de ikke er ret velsmagende, og det har været nødvendigt at kamuflere dem med fx krydderier. Blonde Chlorella har derimod en dyb umamismag og giver samtidig en intens cremet konsistens, hvilket betyder, at behovet for animalsk fedt og olie reduceres kraftigt”. Umami og sundhed til alle Mulighederne er næsten uendelige, men særligt i saucer, smoothies og dressing og i stedet for æg til pasta og bagning er Blonde Chlorella velegnet. Blot 10 gram af de blonde alger giver lige så meget protein som et æg, hvilket gør dem et oplagt valg for både vegetarer og veganere. Biotrino har udviklet Blonde Chlorella med udgangspunkt i forskning og forsøg på DTU. Resultaterne har Biotrino videreudviklet og fundet de helt rette vækstmiljøer og den efterfølgende bearbejdning, hvor algerne frysetørres til en pulverform, der nemt kan bruges i madlavning.