DE TRENDY, GRØNNE JUICES HITTER: GIVER DIG EN GLAD MAVE OG ET LETTERE SIND

DE TRENDY, GRØNNE JUICES HITTER: GIVER DIG EN GLAD MAVE OG ET LETTERE SIND

 

Vi er vendt stærkt tilbage efter en længere periode med vinterhi. Corona har udkørt os alle, men nu går vi endelig mod lysere nætter, varme dage og et større fokus på en glad og velfungerende hverdag. Vi genstarter bloggen med lidt info om den dejlige og vitaminrige grønne juice.

Hos ANNA + JUICEN har vi alle dage været umådeligt glade for vores juice og ikke mindst deres dejlige effekt – en effekt der kan ses og mærkes, både på krop og sind. I vores lille butik på Istedgade gør vi en dyd ud af at bruge de allermest friske og sprøde råvarer, så du selvfølgelig får maksimalt ud af alle de nærende vitaminer og mineraler, som findes i alle vores produkter. Især de grønne juices skal helst være så friske som muligt.

At der er en grøn trend, der hastigt breder sig, skal man ikke være professor for at spotte på de sociale medier. Her trender grønne juices og smoothies, og det er som om, at jo grønnere de er, jo bedre. Overalt spottes et fornemt, lille krystalglas med den fine, grønne juice og det er da også både visuelt smukt og knaldsundt at drikke. 

Der er da også rigtig mange, gode fordele i alle de grønne grøntsager – bladselleri er for eksempel lav i kalorier og høj i næringsindhold og indeholder blandt andet vitaminerne A, C, D, E, B6, B12 og K. Derudover en masse lækre fibre og antioxidanter, der tilsammen gør deres absolut bedste for at rense ud i kroppens frie radikaler. Alle de grønne grøntsager indeholder også altid en hel del klorofyl – det er det grønne pigment og er også en stor spiller, når det kommer til fotosyntesen – den vi alle lærte om i 8. klasse. 

Især tarmene har godt af klorofyl, da det afgifter. En glad mavse ændrer som bekendt hele vores mindset og lykkefølelse - indirekte letter det humøret, som for mange er lidt svingende (især hvis man har en lidt bøvlet afføring), og fungerer derfor som en lille, naturlig lykkepille. Selve processen og det aktive valg du træffer, ved at drikke en sund juice, er også noget der giver ekstra points på selvforkælelsesfronten og dit selvbillede. 

Hos ANNA + JUICEN er vi rigtig glade for den sunde selleri og tilbyder faktisk et decideret selleri-forløb. I 21 dage kan du nyde godt af selleriens mange fordele og nydes bedst friskpressede – afhent derfor hver fjerde dag i vores lille butik. Hvis du er en heldig kartoffel, der arbejder på en arbejdsplads med medarbejdersundhed i fokus, kunne det også være en idé at få kollegaerne med på idéen. Det hæver koncentrationsniveauet at tanke sig op med vitaminer fra morgenstunden af, og giver derfor effektiviteten et nøk op ad. Derfor er det godt givet ud at forkæle kollegaerne med en flydende, grøn hverdagsbooster. 

Tag et kig i vores webshop og se om det ikke skulle være noget for dig og din arbejdsplads.